.. jalousi


Absolut ingen vælger selv at blive  jaloux. Det kommer oftest som en trold ud af en æske.

Jalousi på materielle ting kontra jalousi mellem mennesker er væsentlig forskellig. Et tema, som stort set alle har oplevet en eller anden gang i livet. Måske som barn, hvor  vi brændende ønskede os et legetøj, som en anden fik. Eller i ungdommens år,  hvor vi gerne ville være en del af en helt bestemt gruppe. Eller måske senere,  hvor kærligheden mellem mennesker også kan prikke til jalousien.

Har du prøvet at være jaloux? Sådan virkelig jaloux, hvor du er besat af mistillid og mistænksomhed. Har du oplevet at tankerne er meget fastlåst om, hvad den anden gør og ikke gør. Måske tænker du; at alle andre er flottere, hyggeligere og sjovere.

Eller har du oplevet aldrig at blive stolet på og altid at blive beskyldt for alt muligt. Og måske er du beskyldt for at lyve. Hverdagen kan føles som et fængsel, når disse jalousien banker på hele tiden.

Nogle er sikkert uenige heri, men – der er også et valg. Vælger vi at indrømme jalousien, at snakke om den og være åben om den  – så har det nogle følger. Eller vælger vi at holde det skjult og alene for os selv,  hvor vi udadtil bliver sure og forurettede – ja, så har det nogle helt andre følger. Følelsen af at blive såret er dog i begge tilfælde meget dominerende.

Hvis du oplever jalousi i hverdagen, hvad vælger du? Har du brug for hjælp til at komme fri af jalousiens favntag, så er det måske nu ..